Desværre må vi køre en større omvej til celebrities pier på grund af et Marathon løb i byen.
Vi er selvfølgelig i god tid så det gik alligevel.
Som bestilt får vi en hurtig indcheckning og kan nyde en lækker frokost i skibets restaurant.
Kahytten står klar kl. 14.00 og servicen er helt i top. Lækker kahyt på 10. etage midtskibs.
Kl. 16.15 sejler vi langsomt ud af havnen og sydvest på mod St. Juan.
En dejlig kahyt med bad og toilet for enden
Lidt billeder fra skibets faciliteter:
Kl. 20.30 går vi i restauranten, hvor overtjeneren, undertjeneren og vintjeneren byder os velkommen ombord til en udsøgt middag. Jeg skal naturligvis lige nævne at vi startede i baren med en dry Martini.
Underholdningen er meget varieret og der er lidt for enhver smag af solister og orkestre.
En skøn dag ser sin ende lidt tidligt på grund af jetlaget.
Vejret fantastisk blå himmel og selvfølgelig masser af sol med omkring 25 gr.
Søndag den 5. Februar:
Solen står op kl. 6.41 lettere skyet. Skibet er ude på åbent hav. En let vind får alligevel skibet til at duve en smule så vi kan mærke vi sejler.
Morgenmaden er dagens første punkt. Vi skal sejle hele dagen og natten med før vi lægger til ved St. Juan kl. 15.30 tirsdag.
Mandag den 6. Februar:
Uret flyttes 1 time frem (lokal tid i St. Juan i Puerto Rico). Morgenmaden nydes og vi kan slappe af indtil vi lægger til i St Juan kl. 15.30.
Vi har nu lagt til i St Juan og er på udforskning i byen på egen hånd. Og sidder nu på en internetcafe for at sende dette indlæg inden vi vender tilbage til skibet.
Her venter aftensmaden og underholdning med orkester og Beatles melodier når skibet sejler kl. 22.00.

















Ingen kommentarer:
Send en kommentar