Dagen starter med en frisk svømmetur før morgenmaden. Vejret er fantastisk blå himmel uden en sky og ca. 30 gr..
En dejlig plads ved poolen og en god bog så kan det ikke blive meget bedre.
Med ca. 200 m ned til havvandet skal vi naturligvis have en dukkert i bølgerne.
Lidt stemningsbilleder:
Aftenstemning ved Ocean Drive
Onsdag den 15. Februar:
Dagen bliver næsten en gentagelse af dagen før hvor vi igen nyder det dejlige vejr.
Hen på eftermiddagen mærker vi lidt vejrskifte med lidt mere vind.
Torsdag den 16. Februar:
I dag er der dømt shopping i et kæmpe outlet Sawgrass. Det er som om vi har timet dagen perfekt, da der er sket et omskift i vejret med mange skyer til følge. Vi bliver kørt i bus derud, som på grund af trafikken tager 1 1/2 time (lidt anstrengende). Er først hjemme igen ca. kl. 18.45.
Fredag den 17. Februar:
I dag er det afrejsedag og der skal pakkes efter morgenmaden. Det går helt fint. Vi er ude af værelset kl. 12 og deponerer vor bagage i receptionen. Shuttlebussen henter os ved hotellet kl. 15.40 og kører os til lufthavnen.
Vi letter omkring kl. 19.30 fra Miami AirPort og mellemlander først i London Heathrow og er derefter i Kastrup efter planen lørdag ved 14 tiden.
Vi har haft 14 dejlige dage - skønt Cruise med mange oplevelser, søde mennesker, god mad og vin, utroligt flot vejr og så ikke mindst hotelophold, sol, strand og Miami Beach for fuld udblæsning så man næsten mister vejret. Desværre er dagene gået alt for hurtigt.
En rigtig spændende oplevelse vi dog sent glemmer var stranden og flyverne på den lille ø
St. Maartens:
Vi kunne sagtens ha' brugt nogle flere dage, og sidst men ikke mindst tak til alle som har syntes det har været spændende og sjovt at følge os på turen.


























































