mandag den 27. januar 2014

1. Rejsedage torsdag, fredag, lørdag, søndag og mandag

Torsdag morgen kl. 11.30. Vi kører til Kastrup lufthavn og checker ind til Dubai og Singapore sammen med resten af selskabet fra Risskov rejseselskab. Australien rundt er startet.


Flyet letter kl. 14.00, men er lidt forsinket.
Vi lander i Dubai kl. 23.15 (tidsforskel 3 timer) og skal få ca. 3 timer til at gå med lidt shopping og en kop kaffe.

Kursen sættes mod Singapore fredag morgen(nat) kl. 2.35 og vi lander lørdag kl. 13.45 ( tidsforskel 7 timer).
Indkvartering på hotellet midt i Singapore by. Aftensejltur i havnen og spisning bagefter.
En god nats søvn og så på rundtur i Singapore. Diverse seværdigheder herunder den kinesiske og indiske bydel samt naturligvis botanisk have.



Og så til lufthavnen hvor vi letter mod Melbourne kl. 22.30. 7.30 timers flyvning venter forude.
Søndag morgen kl. 9.00 har vi Melbourne i sigte (tidsforskel nu 10 timer).
Vi kører på sightseeing i Melbourne på landets nationaldag og spiser på en gammel sporvogn om aftenen, mens den kører rundt i byen. En stor oplevelse.


Mandagen er til egne oplevelser. Vi spadserer rundt i byen på en vidunderlig solskinsdag med 35 gr. varme og tager en sejltur på floden Yarra. 
Fortsættelse følger når vi starter turen sydpå tirsdag morgen kl. 7.30!

4 kommentarer:

  1. Det ser dejligt ud! Slet, slet ikke misundelig og især ikke, da det sner herhjemme...

    SvarSlet